De kæmper med langsværd

Foråret 2018 er der kun to elever, der har meldt sig til valgfaget HEMA-fægtning. Til gengæld går Nikolaj Tingleff og Jeppe Kastholm meget seriøst til værks, og helt nybegyndere er de ikke. De er så heldige at have Max Staal Dinesen som instruktør. Han har fægtet, siden han var 15 år, og i 2014 var han med til verdensmesterskaberne. Siden 2016, hvor han blev ansat som skovløber på Sydlangeland for bl.a. at føre opsyn med de berømte vilde heste, har Max Staal Dinesen ikke haft mulighed for at dyrke fægtning, bortset fra på middelaldermarkeder. Derfor passer det ham også fint med bi-jobbet som fægte-instruktør på efterskolen.
Måske når Max op på tre elever inden sommerferien, for da fotografen var med, fik Casper Hansen mulighed for at prøve at kæmpe med langsværd.
De to videoer viser henholdsvis opvarmning og kamp mellem Nikolaj og Jeppe.

Instruktør Max Staal Dinesen sætter et angreb ind.

Måske når instruktør Max Staal Dinesen op på tre elever inden sommerferien, for da fotografen var med, fik Casper Hansen (t.v.) mulighed for at prøve at kæmpe med langsværd.