Dora og skolebussen

Dora bag rattet i den gamle Volvo-bus, der har rundet 900.000 kilometer. Dora, der er tjener-uddannet, havde aldrig drømt om at blive buschauffør, men hun er meget glad for jobbet.

Tekst og foto: Tage Rasmussen
Tirsdag, den 6. marts 2018
Klokken er 06.45, da jeg mødes med Dora Bredo Rasmussen, som hver morgen sidder bag rattet på skolens store bus, der samler elever til friskolen op på strækningen mellem Magleby og Tullebølle.
Skolebussen holder allerede med motoren kørende, men bussens oliefyr strejker, så den første del af turen nord på bliver lidt kølig, indtil bussens motor får afgivet noget varme.
Det er ellers en udmærket bus, om end lidt ældre i gårde, som skolen har haft i halvandet år. Volvo´en er 15 år gammel og kørte de første mange år og mange af dens foreløbig 901.000 kilometer på Færøerne.
På vej til Magleby har jeg i radioen hørt om tæt tåge, men den er heldigvis gået uden om os. Tværtimod oplever vi efter få minutters kørsel i bussen den smukkest tænkelige solopgang, og solen følger os venligt på hele turen. Temperaturen stiger snart til lidt over frysepunktet, og selv om den måske kun når op på fem +-grader, føles det lidt som årets første ”rigtige” forårsdag.
Kalenderen siger, at det er forår fra 1. marts, men i stedet var vi ramt af sibirisk kulde og sne i så store mængder, at Dora helt måtte opgive at få bussen ud at køre.
I går, mandag, måtte hun på grund af snefygning droppe at køre omkring Snaremose, men i dag er hun glad over vejrskiftet.
– Jeg glæder mig til sneen er væk, siger Dora, der har kørt skolebus i ca. to et halvt år og aldrig tidligere har oplevet ikke at kunne køre på grund af sne.
På den første del af turen fortæller Dora, der for 19 år siden vendte tilbage til Bagenkop, hvor hun bor med sin mand, Finn, lidt om sit liv, og hvordan hun kom til at køre skolebus.
For Dora blev udlært tjener på Hotel Svendborg og arbejdede som tjener i mange år, hvor hun boede i København, på Bornholm og i Holbæk.
– På Bornholm fik jeg økuller og måtte væk, fortæller hun.
Hjemme på Langeland igen var Dora bl.a. bestyrer i Bagenkophallen et par år, hun arbejdede i mange år for sin storebror, Lars Bredo, i hans bistro i Humble, og bagefter som tjener på Broløkke, da Lars blev køkkenchef. Hun har desuden bl.a. arbejdet i køkkenet på Humble Skole.
Men Dora har også oplevet at gå ned med stress to gange, og det er grunden til, at hun for 12-13 år siden blev visiteret til fleksjob, så hun ikke behøver arbejde så mange timer som normalt om ugen. I dag arbejder hun ca. 15 timer. Foruden morgenkørslen kører hun med elever til forskellige aktiviteter.
Tilbage i 1980’erne, hvor Dora i en periode var arbejdsløs, tog hun stort kørekort. Det havde hun lyst til, men hun drømte ikke om nogensinde at skulle køre bus. Indtil for to et halvt år siden, hvor Magleby Fri- & Efterskole på grund af sygdom søgte en afløser i to-tre måneder. Dora fik jobbet, som hun har haft siden.
– Det er et fint, frit job, mener Dora, der nyder samværet med børnene.
På vores vej nord over møder vi mange biler, i Humble også flere offentlige busser, der kører både den ene og den anden vej.
– Det er bussernes herredømme, indskyder Dora, som hilser på dem alle, mens vi sniger os gennem Hovedgaden.

Det er forskelligt, hvad eleverne bruger tiden til i bussen. Forrest Victoria, der er den første, som står på bussen. De andre på billedet er Clara og Jacob.

Da vi kommer til Lindelse, drejer vi til højre mod Fuglsbølle og Longelse, og ved Snaremosevej står den første elev på bussen. Det er 10-årige Victoria, der har gået godt to år på friskolen.
– Hun er forkælet, for vi skulle egentlig ikke køre denne vej, men kun køre ad hovedlandevejen til Rudkøbing og hjem igen, siger Dora.

I Tullebølle står fem elever og venter på skolebussen: Klara og Josefine, der er søstre, Liva samt June og Maria. Maria har været med hjemme hos June.

Men det er ikke den eneste ændring i køreplanen, der er sket. For efter at skolebussen har fundet tilbage til hovedlandevejen og kommer til Rudkøbing, fortsætter vi mod Spodsbjerg, men drejer af i Simmerbølle og når vendepunktet Tullebølle, hvor fem morgenfriske elever venter på os ved et busstoppested.

Mette, der bor på Tåsinge, kommer med Fynbus til Rudkøbing, hvor hun skifter til skolebussen fra Magleby Fri- & Efterskole.

På vejen tilbage til Rudkøbing står Jacob på ved Kulepilevej, og kort tid efter holder vi på busterminalen på Ringvejen, hvor vi skal have fire med ombord, der i blandt Mette, der efter lidt ventetid ankommer med Fynbus fra Tåsinge, hvor hun bor. Nu går det derefter stille og roligt sydover, hvor vi samler en elev op i henholdsvis Lindelse og Kædeby og fire i Humble.
Dora ved aldrig, hvor mange børn, der skal med morgenbussen, og hvor de står på. For nogle gange kører de med skolebussen, og andre gange bliver de kørt til skolen af forældrene. Nogle forældre er gode til at give besked, andre ikke.
Dora så gerne, at mange flere elever kørte med skolebussen hver dag:
– For vi kører jo alligevel, og jeg kan se, at børnene ”vokser”, når de kører med bussen. Når Dora har ferie eller er syg, er der to gode afløsere at trække på: Helge Nielsen og Verner Hansen.

Farvel mor. Magnus fra Kragholm siger farvel til sin mor, der har kørt ham til busterminalen i Rudkøbing, hvor han står på skolebussen.

Jacob står på ved Kulepilevej. Efter sommerferien starter hans storebror Lucas også på friskolen.

Klokken 8.15 ankommer skolebussen til Magleby, og så gælder det om hurtigt at komme i skole.