Velkommen til efterskolen

Ordblindeefterskole med outdoorliv og fællesskab

Er du ordblind? Eller har du læse- og skrivevanskeligheder? På bare et enkelt efterskoleår kan du rykke dig fagligt helt op til tre klassetrin! 

På Magleby Fri- & Efterskole får du nye venner, der alle har de samme udfordringer som dig. Alle hjælper og hepper på hinanden, både i succesoplevelser og når det er svært.

Vi dyrker mange timers sport og aktiviteter i naturen, hvor du bruger hoved, krop og sanser på en anden måde end i klasselokalet.

Heldigvis bor vi på fantastiske Sydlangeland tæt på skov og strand. 

Synes du, det lyder langt ude på landet? Bare rolig! Efterskolebussen kører dig til og fra Magleby Fri- & Efterskole, når du skal hjem på weekend.

Lille efterskole for ordblinde

Lyst til efterskole i et mindre fællesskab?

Så er Øhavslinjen lige noget for dig! I bor 15 elever sammen på Øhavets Smakke- og Naturcenter på Strynø. Du lærer de andre rigtig godt at kende, og jeres tætte, lille fællesskab bliver som en ekstra familie. På Øhav dyrker vi masser af sejlads og vandsport som kajak, SUP og havsvømning.

Mod på et besøg?

Kontakt os på 62561120 eller kontor@mafe.dk!