Jagttegn

Bliv et med naturen, lær om dyr og tag jagttegn på efterskole

Drømmer du om at blive jæger? Elsker du at være i naturen? Og kunne du tænke dig at blive klogere på dyr, våben og meget mere? Så brug dit efterskoleår på at tage jagttegn!

Vildtkending, skydebane og jagtweekender

I valgfaget jagttegn kommer vi igennem alt, hvad du skal kunne og vide for at tage jagtprøven. Du lærer om natur- og vildtpleje, jagtens historie og traditioner, hunderacer, afstandsbedømmelse, jagtetik og våbenhåndtering.
Du kommer helt sikkert til at rykke dine grænser, når du skyder på skydebanen eller nedlægger et dyr for første gang, men du finder også ud af, at du kan mere, end du tror.

På Magleby Fri- & Efterskole skyder vi med haglgevær, og vi træner på Lejbølle Flugtskydningsbane, som ligger på Nordlangeland.
To gange om året holder vi jagtweekend, hvor vi gennemgår forskellige former for jagt og (forhåbentlig) tager på jagt for at afprøve dem i praksis. Skolens jagtetik er, at nedlagt vildt skal bruges til et fornuftigt formål. Derfor tilbereder og spiser vi byttet – ligesom du kender det fra  tv-programmet “Nak & Æd”. Du er med til at brække, rense og slagte vildtet – ligesom du lærer at garve skindet, så det ikke rådner.

Vi tager på flere udflugter for at træne vildtkending. Det kan være til fuglereservatet Tryggelev Nor i Humble; til Naturama i Svendborg, som har udstoppede eksemplarer af næsten alle skandinaviske dyr; eller til dyrehaver for at se dyr som vildsvin, dåvildt, sika og kronvildt. Derudover besøger vi en våbensmed for at lære mere om våben og hvilke formål, de forskellige våben kan bruges til.

Tag din jagtprøve med Magleby Fri- & Efterskole

Jagt er ikke bare en hobby – det er en livsstil. Som jæger bliver du et med naturen og lærer en masse, du kan bruge både i og udenfor jagten. Valgfaget er det eneste på skolen, du vælger for et helt år ad gangen, og vi har et unikt fællesskab på holdet.

Du skal være parat til at knokle for at bestå jagtprøven. Til gengæld får du fantastiske naturoplevelser, venskaber for livet og en flot præstation, som pynter på dit CV, når du skal søge uddannelse eller arbejde i fremtiden.

Jagtprøven foregår om foråret i Ringe på Midtfyn. For at tage den skal du have ren straffeattest og være fyldt 16 år senest det år, du tager prøven. Hvis du bliver bidt af jagt, kan vi eventuelt hjælpe dig med at træne op til haglprøve eller bueprøve.

Instruktører
Henrik Karup Frederiksen, Philip Bo Stobbe og Bella (jagthund)

Begge instruktører har selv jagttegn, er uddannede jagttegnskursuslærere og elsker at gå på jagt.

Philip står bl.a. for den teoretiske undervisning og arbejder med særlige teknikker til at undervise ordblinde i samarbejde med Danmarks Jægerforbund.

Henrik er med på skydebanen, på jagt og står for at undervise i jagthunde. Hans egen jagthund Bella, som er en ruhåret vizsla, deltager af og til i undervisningen.

Aktiviteter, ture og samarbejder

Teori og praksis i vildtkending, naturpleje, våbenhåndtering mv. 

Skydetræning på Lejbølle Flugtskydningsbane

Udflugter til fuglereservat, dyrepark og våbensmed

To årlige jagtweekender

Jagtprøve i Ringe på Midtfyn

Eventuelt mulighed for at træne op til hagl- og bueprøve

Udstyr

Medbring tøj og fodtøj til alle årstider, som kan tåle at være ude og blive beskidt

Medbring din computer i den teoretiske undervisning

MAFE har haglgeværer, kikkerter, høreværn og alt andet udstyr

Egenbetaling

2.500 kroner, som dækker bøger, undervisningsgebyr, ture, patroner, jagtprøve mv.

Henrik Karup Frederiksen, Philip Bo Stobbe
og Bella (jagthund)