Selvforsyning

Hjemmedyrkede grøntsager, bier og bæredygtighed 

Synes du, mad og bæredygtighed er spændende? Drømmer du om at dyrke dine egne grøntsager, holde bier eller lære at slagte en kanin? Så er valgfaget selvforsyning lige dig!

Følg din mad hele vejen fra jord til bord

I valgfaget selvforsyning på Magleby Fri- & Efterskole er fokus på mad og råvarer. Vi følger måltidet fra jord til bord; du lærer, hvordan madvarer bliver til, hvornår de er i sæson, og hvordan du bruger det hele, så du undgår madspild. Det gælder om at være kreativ med det, du har, når du ikke bare kan hive varer ned fra supermarkedets hylder.

Bæredygtighed er en vigtig del af valgfaget. Vi respekterer naturen ved kun at tage det, vi har behov for, og vi passer på klimaet og vores egen sundhed ved at spise årstidens råvarer, som vi finder lige i nærheden.

Vi samler bær, svampe og planter i skoven. Vi dyrker og høster årstidens frugt, grønt og urter i skolens køkkenhave og plantage. Vi vinterfodrer skolens bier og slynger vores egen honning. Og vi hjælper med at passe skolens høns og kaniner, så vi kan samle æg, slagte dyrene og spise kød, som vi ved er godt opdrættet.
Derudover har vi store planer om at bygge en pizzaovn, så vi kan tilberede lækker mad af alle vores fantastiske, lokale råvarer i den.

Besøg en bigård og lær at brygge cider på en frugtplantage

I løbet af et år har vi nok at se til med at stå for skolens køkkenhave, æbleplantage og dyrehold. Men vi skal også på tur for at blive inspireret til, hvordan andre arbejder med bæredygtighed og selvforsyning. Vi besøger Langelands Biavlerforening og deres bigård for at blive klogere på biavl. Og så tager vi hjem til valgfagets lærer Max for at brygge cider, most og øl (med meget lave procenter) i hans frugtplantage.

Alle er velkomne på selvforsyning. Måske drømmer du om at blive kok eller landmand, måske har du dyrket tomater i vindueskarmen, måske er du spejder, eller måske synes du bare, selvforsyning lyder sjovt og spændende.

Du skal dog være forberedt på, at selvforsyning kræver stor tålmodighed og hårdt arbejde. Gulerødderne planter ikke sig selv, og de vokser ikke over natten. Til gengæld er der ikke noget mere tilfredsstillende, end når du kan lave et måltid af ingredienser, du selv har passet, plukket og samlet.

Instruktør
Max Staal Dinesen

Max arbejder til daglig som skovløber på Langelands Sydspids. Han passer naturen, viser turister rundt og tager sig af mere end 40 vilde heste. Han kender alle de lokale dyr og planter og ved, hvor man kan finde mad i landskabet.

Aktiviteter, ture og samarbejder

Vi passer skolens køkkenhave, æbleplantage og dyrehold

Vi sår, høster, samler, opdrætter og slagter

Vi tager på inspirationstur til Langelands Biavlerforening

Vi besøger Max’ frugtplantage for at brygge cider, most og øl

Udstyr

Medbring (varmt) tøj og fodtøj, som kan holde til at være udenfor og blive beskidt

MAFE har alt andet udstyr

Egenbetaling

Ingen egenbetaling

Instruktører