Genplant Planeten 2017: Friskolen plantede 300 træer

I denne uge vil skolebørn rundt om i Danmark plante 50.000 træer i forbindelse med klimaprojektet Genplant Planeten 2017. Friskolens elever i Magleby gav deres bidrag, da de i strålende solskin mandag plantede 300 træer på skolens egen jord. Der blev plantet fire slags træer: hvid avnbøg, gul bøg, rød stilk eg og blå lærk, der kom fra Akkerup Planteskole på Fyn.
Det er Dansk Skovforening, der gennemfører Genplant Planeten, som i år gennemføres for femte gang.
Sideløbende undervises eleverne i, hvorfor træplantning, bæredygtigt skovbrug og brug af træ er en del af løsningen på klimaproblemet.

Det blev gået godt til den fra start. I midten lærer Flemming Thomsen.

Det gik hurtigt med at plante de fire forskellige slags nye træer. I midten lærer Flemming Thomsen.

Bjarne graver et hul til det lille nye træ, som Christa sætter i, mens Iben ser til.

Ziggy og Rasmus deles om arbejdet.

Uden mad og drikke duer helten ikke. Undervejs blev der serveret juice og frugt.