Velkommen til friskolen

Tryg lille friskole

Velkommen til friskolen på Magleby Fri- & Efterskole!

Vi håber, du har lyst til at være en del af vores lille fællesskab, hvor store og små leger, lærer og hænger ud med hinanden. Her er ingen mobberi, og alle passer godt på hinanden. 

Du kan gå på Magleby Fri- & Efterskole skole fra 0. til og med 10. klasse. Vi er allesammen forskellige, men vi glæder os til at lære lige netop dig at kende!

Høj faglighed og plads til dig

På Magleby Fri- & Efterskole er vi nysgerrige og elsker at lære nye ting. Det kan være alt fra at lære at læse til at plante grøntsager i vores køkkenhave. Uanset, hvad vi gør, gør vi os umage, dyrker den høje faglighed og hjælper hinanden. 

Mennesker lærer forskelligt, og derfor giver vi plads til, at nogle har brug for at sidde i ro, mens andre arbejder bedst i grupper. Nogle læser bedre, mens de sidder i et træ og andre igen lærer gennem praktisk arbejde. 

Der er er plads til dig i fællesskabet, uanset om dit yndlingsfag er matematik, idræt eller billedkunst.

8., 9. og 10 klasse med nye venner, udlandstur og valgfag

Friskolens udskolingselever går som dagelever på efterskolen. Du indgår i hverdagen på samme vilkår som efterskoleeleverne – bare uden at bo på skolen. 

Når du går i 8., 9. og 10. klasse kan du vælge op til tre spændende valgfag, du får nye venner fra hele landet, og du kommer på udlandstur hvert år.

Mod på et besøg?

Kontakt os på 62561120 eller kontor@mafe.dk!