SFO

Leg og hygge efter skoletid

Lige ved siden af skolebygningerne ligger den gamle forstanderbolig, hvor friskolens SFO hører til. Den hyggelige gule villa med have, æbleplantage og grøntsager i plantekasser danner perfekte rammer for leg og afslapning efter skoletid. 

Nærhed, kreativitet og skærmfri

I SFO’en skal vi ikke nå andet end at være sammen og have det rart med hinanden. 

De voksne har god tid til at lytte, lege og tale med børnene, og børnene har tid til at gøre, hvad de har lyst til. 

SFO’en er hverdagens pause fra skærme, hvor vi fordyber os i leg, natur og kreativitet. Vi læser bøger, plukker blomster i haven til te, klippe-klistrer, spiller spil, og meget andet. 

 

Åbningstider

Morgen: Klokken 6.30 til 8.30

Eftermiddag: Klokken 13.00 til 17.00 (fredag til klokken 16)

Pris

900 kroner om måneden i 11 måneder om året.

Der er 50% søskenderabat for barn nummer to, mens tredje barn går i SFO’en gratis.