Nethe ramte plet

Nethe Damgård lægger an til skud med en compoundbue.

MAJ 2018: Nethe Damgård er nybegynder i bueskydning, men det kan være lidt svært at forstå, når man ser, hvordan hun sender to pile i plet på skiven, der står 30 meter væk. Måske skyldes det, at Nethe skyder videre, mens resten af holdet er inde at spise.
Det er første gang i år, at eleverne skyder på banen bagved skolen, hvor der nu er opsat skiver på afstande fra 10-70 meter. I vinter har eleverne trænet i Bagenkophallen.
Bueskydning er stadig et populært valgfag hos eleverne. Der er 16 med på holdet,der trænes af Henrik Karup Frederiksen.
I næste skoleår bliver der tre instruktører, idet Philip Stoppe vender tilbage, og Kristian Berngruber Axelsen bliver ny instruktør. De tre lærere deltager i et trænerkursus arrangeret af Bueskydning Danmark 9.-10. juni.

God grund til smil. To af pilene, Nethe har sendt af sted fra 30 meter, sidder lige i plet.

På rad og række ved torsdagens træning, hvor der var en del udeblivelser på grund af eksamenslæsning. Eleverne på billedet er: Stefanie Lindgaard, Rasmus Toft , Joakim Schultze Pedersen, Joachim Eriksen, Nethe Damgård, Tobias Kruse og Simon Mathiesn. Derudover ses lærer og instruktør Henrik Karup Frederiksen (helt til venstre) og lærer Kristian Berngruber Axelsen, der i næste skoleår også bliver bueskydnings-instruktør.