Livet på efterskolen
Ny hverdag, nye vaner, nye venner
Livet på en efterskole er på alle måder anderledes end det, du kender hjemmefra. Du er hele tiden sammen med dine venner, du får oplevelser for livet, du udvikler dig helt enormt på en enkelt år, og du skal selv vaske tøj og gøre rent.
Her kan du få et indblik i efterskolelivet på Magleby Efterskole.
Elev- og forældrehåndbog
I skolens håndbog finder du (næsten) alt, der er værd at vide af praktisk information, forventninger og regler for dit efterskoleophold. Læs Elev- og forældrehåndbog her
Introuge, gallafest, julefest og meget mere
På Magleby Efterskole har vi en ret spændende hverdag, hvis vi selv skal sige det. Men i løbet af året kan du glæde dig til ture og oplevelser, som lige er lidt ekstra sjove!
Det er fx introugen, lejrskolen, julefest, gallafest og outrotur, hvor du bliver rystet endnu tættere sammen med de andre elever på efterskolen og skaber minder for livet.
Se billeder og læs mere om vores ture, hverdag og arrangementer på Magleby Efterskole på Facebook.
Skoleåret 2022/2023
Kunne du tænke dig at vide præcist, hvordan en efterskoleuge eller et efterskoleår ser ud?
Her kan du finde Kalender 2022 og 2023.
Årlig udlandsrejse
Hvert år rejser vi til udlandet. Det er forskelligt fra år til år, hvor vi tager hen. I skoleåret 22-23 skal vi på skitur til Østrig.
Weekender
En weekend på Magleby Efterskole begynder fredag eftermiddag klokken 14:30.
I weekenderne sker der altid noget sjov og hyggeligt. Det kan fx være filmaften, cykeltur, udflugt, jagt, badetur, bålhygge, kniv-workshop, madweekend med treretters menu, svømmetur eller juleshoppetur.
De fleste weekender er det frivilligt, om du vil blive på skolen eller tage hjem. Der er nogle weekender, som er blive-weekender, men det er ganske få. Det er typisk i forbindelse med forældredage.






Fritid
Du har fri om eftermiddagen, når du ikke har valgfag. Vi har ikke mange lektier for på Magleby Efterskole, og derfor kan du bruge fritiden på at være sammen med dine venner, dyrke dine interesser eller cykle en tur til Bagenkop (med cykelhjelm).
Der er i mulighed for at gå til sport eller andre aktiviteter i de lokale klubber og foreninger, eller du kan træne i Bagenkop Familie Fitness.
Regler
Når du er en del af Magleby Efterskole, er der en håndfuld regler, alle skal overholde, hvis vores fællesskab skal fungere. Vi har ikke mange regler på efterskolen, men dem vi har, mener vi til gengæld alvorligt.
- Alkohol og stoffer er forbudt
- Ingen mad på værelserne
- Spisesalen er mobilfri – her vil vi gerne være sammen med hinanden
- Rygning og snus er forbudt
- Du skal have lås på dit skab
- Du skal give besked, hvis du forlader skolens område
- Du skal opføre dig ordentligt og respektfuldt – både på skolen og i lokalmiljøet
- Vi tolererer ikke mobning
- Hent en voksen for at få hjælp og støtte, når du bliver ked af det, vred, frustreret, får hjemve eller andre svære følelser
En typisk dag på efterskolen
7:00 til 7:30 Morgentur
7:30 til 8.00: Morgenmad
8:00 til 8.30: Samling
8:30 til 10:00: Undervisning
10:00 til 10:30: Pause med hjemmebagte boller og frugt
10:30 til 12:00: Undervisning
12:00 til 13:00: Frokost
13:00 til 13:30: Rengøring/Pause
13:30 til 15:00: Undervisning
15:00 til 15:30: Eftermiddagste
15:30 til 18:30: Valgfag/fri
18:30 til 19:30: Aftensmad
19:30 til 20:30: Stille, lektie- og fordybelsestime
20:30 til 21:00: Aftenaktivitet
21:00 til 21:30: Aftente (og slut med besøg på værelser)
22:00: Du skal være på dit værelse
22:30: Elektronik skal være slukket eller pakket væk
God nat