Køkkenlederen

Køkkenleder Mie, køkkenassistent Tina og køkkenpraktikant Stefanie, der går i 10. klasse på efterskolen, er klar til at servere dagens middag, karbonader med kartofler, gulerødder, broccoli, ærter, blomkål og bearnaisesovs.

Mie sørger for god og sund kost

KØKKENLEDEREN
– Jeg har et godt, alsidigt job, hvor jeg hele tiden skal være omstillingsparat. Jeg kan lide børnene og har jo især tæt kontakt med efterskoleeleverne.
Mie Skovhaur, der bor i Bagenkop, føler sig godt hjemme i køkkenet på Magleby Fri- og Efterskole, men hun har også bestemt køkkenets indretning og været køkkenleder her siden 1984. Kun ufrivilligt  afbrudt et års tid. Mies første arbejdsgiver var Langelands Folkehøjskole, senere Langelands Kunsthøjskole, som imidlertid gik konkurs i 2001. I den mellemliggende tid, indtil efterskolen blev startet, var Mie projektleder på Skrøbelevkøkkenet i Rudkøbing Kommune.
I dag har Mie ansvaret for, at de godt 60 efterskoleelever får en god og sund kost. Men også børnene i friskolen, som senere er kommet til, samt lærere og andre ansatte får mad, når de er på skolen. Dvs., at Mie og Tina Hansen, som har været hendes køkkenassistent de sidste tre et halvt år, dagligt laver mad til ca. 130 personer.

Stefanie og køkkenlederen Mie. Stefanie går i 10. klasse og var i køkkenpraktik, da webredaktøren var på besøg, og hun så ud til at have det sjovt.

De er dog ikke alene om køkkenarbejdet. Efterskoleeleverne hjælper til. Dels er der fire elever ad gangen, som i en hel uge dækker bord, rydder af, vasker op, sætter på plads m.m. efter morgenmad, den varme middagsmad, eftermiddagsmaden, aftensmaden og aftenteen. Dels er to elever i køkkenpraktik tirsdag-torsdag fra klokken halv syv om morgenen til klokken 12. Hvem der skal være sammen med hvem, laver Mie Skovhaur en plan for for hele året, før eleverne kommer, og hun endnu ikke kender dem, kun deres navne.
– Alle skal kunne arbejde sammen, siger hun.
Generelt mener Mie, at det er sjovt og spændende at have dem i køkkenet, og hun får mange ”hemmeligheder” at vide, men der er også udfordringer. Nogen har lyst til at arbejde med i køkkenet. Andre har en negativ holdning, som det i nogen tilfælde lykkes at ændre lidt på, men ikke alle. Derudover har skolen lidt timebetalt hjælp i køkkenet, efter at Friskolens elever og lærere  ikke mere deltager i køkkenarbejdet.
Friskolen spiser på andre tidspunkter end efterskolens elever. De får nybagte boller midt på formiddagen, lidt senere friskpresset juice og til frokost får de brød og en enkelt lun ret.
Mie starter sin arbejdsdag klokken seks og slutter den senest ved 16-tiden. Så er aftenmåltidet, der er brød og pålæg, gjort klar. Mie arbejder almindeligvis ikke i weekenderne. Kun hvis der er særlige arrangementer på skolen. Til  almindelige weekender klargør Tina og Mie på forhånd mad, som elever og lærere i fællesskab varmer og tilbereder.

Dagens middag til efterskoleeleverne bestod af karbonader, ærter, gulerødder, bønner, blomkål, kartofler og bearnaisesovs.

Kræsne børn
Det er ingen hemmelighed, at mange børn er kræsne, og eleverne på fri- og efterskolen er ingen undtagelse. Men når nye elever optages på skolen, får de og deres forældre at vide, at børnene skal spise den mad, der serveres. Et nej accepteres ikke.
– Det er kontaktlærernes opgave at snakke kost med eleverne og sidde med ved bordene og lære dem at spise alt, i det mindste at smage på tingene.
Det er en stor pædagogisk opgave for lærerne, og det lykkes heldigvis i mange tilfælde. Pigerne er de værste og mest stædige, siger Mie, der har erfaring for, at kræsne elever er kommet til at kunne lide mad, de ellers ikke spiste, når de har været i køkkenpraktik og været med til at lave maden.
Mie kan dog også fortælle om en efterskole-dreng, der ikke kan lide varm mad, men som til gengæld spiser otte rundtenommer med pålæg om eftermiddagen.
Alsidig mad
56-årige Mie, der blev uddannet som køkkenleder i Vejle, laver madplan for en måned ad gangen. Den er dog hverken kendt for elever eller ansatte, og det sker ind imellem, at den ændres. F.eks. hvis hun får et godt tilbud på kød eller på fisk, som hun i øvrigt altid køber i Bagenkop, og som det er lykkedes hende at få mange elever til at kunne lide.
– Jeg laver madplanen ud fra, at den skal være ernæringsmæssig god samt varieret. Til sidst kommer hensynet til økonomien, og som betyder, at vi f.eks. aldrig får engelsk bøf.
Elev-ønsker til middagsmaden er dog også med til at ændre på Mies madplan, og så topper pizza, hjemmelavet burger, risengrød og boller i karry. Til daglig er slik, sodavand og kage forbudt på skolen. Men når efterskoleelever har fødselsdag, er der kage til alle, og fødselaren bestemmer hvilken slags. Mie kan dog også godt finde på at bage kage, hvis hun synes, eleverne ser lidt triste ud, eller – som hun siger – hun synes, de fortjener det.