Prøv kræfter med havkajak, surf og SUP på Langelands lækre strande
Vandsport er valgfaget for dig, der kan lide at tage på udflugt med dine venner i naturen, og som elsker at udfordre dig selv! Vi gennemgår sikkerhed, teknikker og øvelser fra bunden, og holdet er både for begyndere og øvede.
Få styr på din grønlændervending og ha’ det sjovt i vandet
I valgfaget vandsport udnytter vi, at der kun er tre kilometer til havet fra Magleby Efterskole. Vi bruger meget af tiden på at ro i havkajak, men du kommer også til at prøve kræfter med andre sportsformer som bølgesurf og SUP (Stand Up Paddling).
Træningen er en blanding af ture, lege og teknik. Vi arbejder med fede teknikker som rul (grønlændervendinger) og surfer turns, og vi sætter farten op i stafetter og små kapløb. Vores havkajak-træning er på IPP 2-niveau, som er en europæisk standard for kajakroning. Du lærer at styre kajakken, redde dig selv og din makker op af vandet og bliver uddannet i sikkerhed.
Det allervigtigste til vandsport er at have det sjovt – og du finder helt sikkert ud af, at du kan og tør mere, end du tror. En vigtig del af vandsport går ud på at blive fortrolig med havet i forskellige vind- og vejrforhold. Vi sørger for, at du bliver tryg ved vandet og hjælper dig til at blive en bedre svømmer, hvis du har brug for det.
Vi træner iført våddragt og svømmevest, som holder dig oven vande, når du falder i.





Forrige
Næste
Tag med på udflugt og få venner for livet
Vi er altid to instruktører på vandsportsholdet, som har plads til mellem 8 og 16 elever.
Du kan glæde dig til at blive en del af et lille og stærkt fællesskab, som tager på ture væk fra skolen, får en masse fantastiske oplevelser sammen og bliver tætte venner – i og uden for valgfaget.
Normalt varer valgfag på MAFE tre timer, men vi er som regel væk i længere tid. Når vejret er til det, pakker vi vores aftensmad og tager på udflugt langs Langelands smukke kyster.
Det kan for eksempel være til bølgesurf eller SUP i Bagenkop eller på havkajaktur til Bukø, som ligger to kilometer ude i Lindelse Nor.
Du kan vælge vandsport som valgfag i efteråret og foråret.
Instruktører
Kristian Berngruber Axelsen
Kristian er DKF-havkajakinstruktør niveau 2 (DKF = Dansk Kano og Kajak Forbund).
Lege, manøvrering, teknik, vendinger og sikkerhed
Udflugter til surfstranden i Bagenkop eller Bukø i fjorden Lindelse Nor
Eget udstyr er ikke et krav
MAFE har 14 havkajakker
Vi har også våddragter, svømmeveste, jakker, neoprenhætter mv.
Vi rådgiver gerne, hvis du vil købe dit eget udstyr.
Der er mulighed for at tage IPP 2-niveu i havkajak, hvis du ønsker
Ingen egenbetaling
Støtte på ordblindeefter skole
Flere valgfag
Aktiviteter, ture og samarbejder
Lege, manøvrering, teknik, vendinger og sikkerhed
Udflugter til surfstranden i Bagenkop eller Bukø i fjorden Lindelse Nor
Eget udstyr er ikke et krav
MAFE har 14 havkajakker
Vi har også våddragter, svømmeveste, jakker, neoprenhætter mv.
Vi rådgiver gerne, hvis du vil købe dit eget udstyr.
Der er mulighed for at tage IPP 2-niveu i havkajak, hvis du ønsker
Ingen egenbetaling